Specialer
Arbejds- og ansættelsesret
Arbejdsgivere og medarbejdere er alle i kontakt med arbejds- og ansættelsesret. Disse reguleres nationalt såvel som internationalt af lovgivning, EU-traktater og Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention. Hertil kommer de udfyldende aftaler, som arbejdsgivere og medarbejdere indgår med hinanden – kollektivt og individuelt.
SIRIUS advokater tilstræber ikke alene at have overblik over de relevante regler men i lige så høj grad at have blik for den palet af muligheder, som kan danne grundlag for individuelle løsninger, der i videst muligt omfang tilgodeser parternes behov.
Hverdagen på en arbejdsplads er i høj grad påvirket af de underliggende juridiske rammer. Vi rådgiver om mulighederne for at anvende personalejuraen som ledelsesværktøj i det løbende ansættelsesforhold og som middel til tiltrækning og fastholdelse af de rette medarbejdere. Som sparringspartner for den personaleansvarlige ledelse tilbyder vi en proaktiv rådgivning, som ruster virksomheden til mødet med vilkårene på morgendagens arbejdsmarked.
SIRIUS advokater er kendetegnet ved en høj grad af specialisering i retssagsbehandling. Vi bistår gerne ved løsning af tvister. Samtidig er det vores klare opfattelse, at sager ofte kan løses bedre og billigere ved forhandling, mediation eller forlig, hvorfor vi løbende vurderer mulighederne for alternative løsningsmodeller.
Når man arbejder med arbejds- og ansættelsesret, arbejder man med mennesker. Vi er bevidste om, at vores rådgivning kan have stor indvirkning på forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder. Det forpligter. I dialogen med vores klienter drøfter vi derfor også den menneskelige og personalepolitiske vinkel og står altid til rådighed for en åben dialog.
Anerkendelser
SIRIUS advokaters afdeling for arbejds- og ansættelsesret er anbefalet af det internationalt anerkendte analyse- og ratingfirma Legal500:
- “SIRIUS advokater is praised for its expertise in contentious employment matters including investigations and compliance issues, and also represents clients in litigation, mediation and arbitration proceedings relating to severance agreements and the termination of employment contracts. Pernille Backhausen and Benjamin Lundström jointly lead the practice, which also advises on executive compensation and benefits matters, and restructuring procedures.”
Klientcitater fra Legal500, 2020:
- “Best legal advice on HR and employment issues; transparent and reasonable billing practice”
- “A forward thinking and dynamic firm with a modern approach to law”
- “Excellent, knowledgeable and very prompt to respond”
- “Benjamin Lundström is a highly knowledgeable, professional and likeable top lawyer. Highly focused on client interest, speed and quality”
- “Benjamin Lundström is a strong litigator and very bright.”
Læs videre HER
Vores specialister er
Advokat Benjamin Lundström
Advokat Helle Nøhr Larsen
Advokat Jacob Goldschmidt
Advokat Pernille Backhausen
Advokat Peter Breum
Advokat Brian Schademan
Advokat Helle Nørgaard Jensen
Advokat Jonas Kjellmann
Advokat Laura Fedders Christensen
Advokat Thomas Kyhl Winther
Advokatfuldmægtig Frederikke Settrup
Advokatfuldmægtig Lea Emilie Dam
Almene boliger
I SIRIUS advokater er vi eksperter i de almene boligorganisationers forhold. Vi har dyb indsigt i den almene sektor og de vilkår og processer, der er særegne for sektoren, herunder den beboerdemokratiske proces, samt tilsynsmyndighedernes og Landsbyggefondens håndtering af almene byggerier.
Vi leverer i dag full service-rådgivning til almene boligorganisationer i hele Danmark, og stræber efter at være de almene boligorganisationers fortrukne rådgiver.
Alment byggeri og renovering af almene boliger
Ved nybyggeri af almene boliger rådgiver vi om hele processen fra idé til aflevering af det færdige byggeri.
- Rådgivning om udbudsforhold
- Indpasning af almene boliger i OPP-projekter eller private byggerier
- Grundkøb
- Sparring om varslingsregler og beboerdemokrati
- Rådgivning om sideaktivitetsselskaber, herunder afdelingsstrukturer og fællesdrift mv.
- Ejerlejlighedsopdeling og udarbejdelse af ejerforeningsvedtægter
- Projektudvikling
- Due diligence-undersøgelser
- Forhandling af overdragelsesvilkår og udarbejdelse af overdragelsesdokumenter
- Rådgivning om grænseflader ved blandet byggeri
- Tinglysning
- Matrikulære ændringer/berigtigelse
I tæt samarbejde med boligorganisationerne fører vi dialogen med branchens forskellige aktører lige fra landinspektører, naboer og forsyningsselskaber, til offentlige myndigheder, private developere og panthavere.
Almenlejeret
Vi rådgiver almene boligorganisationer om alle lejeretlige problemstillinger, herunder
- Indgåelse af lejekontrakter, herunder kontrakter efter erhvervslejelovens regler (herunder kap. 12-institutioner)
- Indgåelse og forhandling af anvisningsaftaler
- Lejefastsættelse og huslejevarsling efter balancelejeprincippet
- Opsigelse, ophævelse og udsættelser
- Håndtering af husordensovertrædelser
- Vanrøgt af lejemål, herunder skimmelsvamp
- Kollektive og individuelle råderetsarbejder
- Generelle organisations- og administrationsforhold
Konflikthåndtering
Vi har specialistkompetencer inden for konflikthåndtering og konfliktløsning i den almene sektor, og er vant til at være de almene boligorganisationers ansigt udadtil i alle instanser, herunder i beboerklagenævnene, ved boligretten, ved landsret og højesteret, samt i voldgiftsretterne.
Vi har gennem tiden ført en lang række betydningsfulde sager for både boligorganisationer, kommuner og private aktører om almenboligretlige forhold, og vi har varetaget et stort antal sager ved beboerklagenævnene.
Bæredygtighed (ESG)
SIRIUS rådgiver om alle juridiske aspekter af bæredygtighed og ESG.
På ganske få år er der kommet mange juridiske krav og regler om bæredygtig virksomhedsdrift, bæredygtige investeringer og finansiering, bæredygtigt byggeri samt rapporteringskrav. Der er også kommet regler og retningslinjer om greenwashing, og der er indført regler om diversitetspolitikker, complianceprogrammer, whistleblowerordninger m.v.
På miljø- og planområdet spiller bæredygtighed en rolle i stort set alle spørgsmål. Det gælder f.eks. krav til indholdet af udledninger, beskyttelse af drikkevand, krav om håndtering af overfladevand på egen grund, brug af regnvand til toiletter i ny bebyggelse og genanvendelse af affald.
Inden for byggeri og fast ejendom spiller bæredygtighed også en stadig større rolle i form af certificeringsordninger, nye krav i bygningsreglementet (2023), bæredygtighedsledelse samt ønsket om en større grad af genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
De juridiske krav og forventninger på bæredygtighedsområdet er i vid udstrækning nye, og fortolkningen af reglerne udvikler sig hele tiden. Det giver allerede nu anledning til retssager om forståelsen af reglerne. SIRIUS er et af Danmarks førende advokatfirmaer inden for førelse af retssager på bæredygtighedsområdet.
Vores specialister er
Advokat Flemming Pristed
Advokat Gitte Løvgren Larsen
Advokat Helle Nøhr Larsen
Advokat Kim Ørnstrup Rasmussen
Advokat Kurt Helles Bardeleben
Advokat Søren Stenderup Jensen
Advokat Aleksander Pilgaard
Advokat Brian Schademan
Advokat Ida Caroline Bjerregård
Advokat Jonas Kjellmann
Advokat Sine Jespersgaard (orlov)
Advokat Søs Balieu Sørensen
Advokatfuldmægtig Asger Erik Frandsen Christensen
Advokatfuldmægtig Emil Skovgaard Bak
Compliance og finansielle virksomheder
Vi rådgiver vores klienter om den finansielle lovgivning og compliance. Vi trækker på mange års ”in-house” erfaring, når vi guider vores klienter gennem de komplekse regler. Det er vores mål at hjælpe vores klienter med konkrete og praktiske løsninger.
Vi rådgiver bl.a. inden for:
- Bank og finans – den finansielle lovgivning
- ESG og bæredygtighed i den finansielle sektor, herunder ”greenwashing” og markedsføring af finansielle produkter
- FinTech – regulatoriske krav og kapitalanskaffelse (funding-runder)
- Decentralized Finance (DeFi) og blockchain-baserede finansielle produkter og tjenesteydelser
- Betalingsinstitutter, herunder PSD2 Open Banking, AISPs og PISPs
- EMI – e-penge-institutter
- Asset management
- Investment management
- Investeringsforeninger (UCITS og AIF/FAIF)
- Licens-krav til finansielle virksomheder
- AML, CTF og sanktioner
- Outsourcing
- Governance, compliance og ”Lines of Defence”
- Forsikringsformidling (IDD)
- GDPR
Vores specialister er
Advokat Flemming Pristed
Advokat Kira Kolby Christensen
Advokat Christian H. Nødskov Pedersen
Advokatfuldmægtig Emil Skovgaard Bak
Fast ejendom og erhvervslejeret
Køb og salg af fast ejendom – erhverv
SIRIUS advokater yder bl.a. bistand til følgende:
- Bistand i forbindelse med køb og salg af fast ejendom (erhverv).
- Bistand i forbindelse med gennemgang af servitutter, naboretlige forhold, grundejerforhold m.v.
- Bistand i forbindelse med forhandlinger.
- Bistand i forbindelse med udarbejdelse af handelsdokumenter, berigtigelser m.v.
Offentligretlig regulering af fast ejendom
SIRIUS advokater yder bl.a. bistand til følgende:
- Bistand i relation til fortolkning og udarbejdelse af lokalplaner, kommuneplaner m.v.
- Bistand i relation til byggelovgivningen, herunder klagesager ved Statsforvaltningerne m.v.
- Bistand i relation til vejlovgivningen, ekspropriation, erstatningsfastsættelser, herunder førelse af sager ved taksationsmyndighederne.
Erhvervslejeret
SIRIUS advokater yder bl.a. bistand til følgende:
- Bistand ved indgåelse, fortolkning og ophør af erhvervslejekontrakter.
- Bistand ved forhandling og vurdering af lejeniveau samt førelse af sager om markedsleje.
Anerkendelser
SIRIUS advokaters afdeling for fast ejendom og entreprise er anbefalet af det internationalt anerkendte analyse- og ratingfirma Legal500:
“The practice at SIRIUS advokater has experience in advising public institutions, developers, investors and contractors on real estate transactions and due diligence matters as well as on construction and procurement law. The practice also advises on planning law and environmental regulations. Additionally, the teams assists with the renegotiation of construction and project development contracts.”
Klientcitater fra Legal500, 2020:
- ‘Excellent on construction law and the team is flexible.’
- ‘SIRIUS advokater’s professional, dedicated and client-friendly mindset are the main reasons why I have been very satisfied working with SIRIUS advokater over the past years.’
- ‘The team is carefully representing the client’s interests but also dedicated to find fair solutions.’
- ‘Sirius’ lawyers are highly skilled experts, they know every corner of real estate and construction law. They are ambitious and thorough, and take great pride in doing their best – every time. When the situation calls for it, they are innovative and able to think out of the box. We are confident, that our legal matters are handled in the best possible way.’
- ‘The team at Sirius has a keen eye for providing first class commercial advice while balancing the necessity for maintaining the legal angle.’
Læs videre HER
Vores specialister er
Advokat Joachim Ørum Petersen
Advokat Kim Ørnstrup Rasmussen
Advokat Kurt Helles Bardeleben
Advokat Michael Vindfeldt (orlov)
Advokat Thomas Grønkær
Advokat Tina Ortega
Jurist Asger Møller Nielsen
Advokat Charlotte Emma Bonde Hansen
Advokat Janus Schädler Honoré
Advokat Josephine Bosse Lorentsen
Advokat Niels Kristian Bach Juhl (orlov)
Advokat Sarah Kathrine Strøm Pedersen (orlov)
Advokatfuldmægtig Daniel Petersen
Advokatfuldmægtig Mads Høxbro
Erstatnings- og forsikringsret
SIRIUS advokater yder juridisk bistand til tilskadekomne i spørgsmål om erstatning og forsikring. Vi hjælper ved alle typer af skader, for eksempel skader efter trafikulykker, arbejdsskader, patientskader og skader efter vold og seksuelle overgreb.
- Tilskadekomne
Når man er kommet til skade, kan man have brug for støtte og professionel rådgivning. SIRIUS advokater har stor erfaring og et højt fagligt niveau. Det er vigtigt for os, at den tilskadekomne er tryg ved det arbejde, vi udfører. Vi varetager tilskadekomnes interesser over for det ansvarlige forsikringsselskab, hvor vi er behjælpelige med opgørelse af tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte godtgørelse, godtgørelse ved varigt mén, erhvervsevnetab og behandlingsudgifter. Vi hjælper med at indhente de nødvendige speciallægeerklæringer og behandler sagen over for Arbejdsskadesstyrelsen. Ved skader, hvor man ved, hvem der er skadevolder, er det muligt at få dækket sine advokatomkostninger helt eller delvist. Er skaden dækket af en ulykkes- eller pensionsforsikring, hjælper vi med sagens behandling i forhold til forsikringsselskabet.
- Ofre for vold og seksuelle overgreb
SIRIUS advokater bistår voldsofre under selve straffesagen for domstolene og hjælper med at udarbejde en erstatningsopgørelse til brug for Erstatningsnævnets behandling af sagen. Vi har særlig erfaring i sager om overgreb på børn. Hvis man er blevet overfaldet eller har været udsat for vold eller voldtægt, har man ret til en bistandsadvokat. Vi udfører arbejde som sådanne bistandsadvokater. Det er domstolen, som beslutter, hvornår man får en bistandsadvokat. Det offentlige betaler udgifterne til bistandsadvokaten.
- Sociale spørgsmål
Når en ulykke er sket, kan man også have brug for rådgivning om sociale spørgsmål. Det gælder for eksempel i spørgsmål om sygedagpenge, opsigelse fra arbejdet, flexjob og førtidspension. SIRIUS advokater har stor erfaring i de problemstillinger, der opstår, når man har fået en skade som følge af en sygdom eller en ulykke.
Ulykker får stor betydning for både den tilskadekomne og den tilskadekomnes familie. Det er afgørende for SIRIUS advokater, at vores rådgivning bliver givet med forståelse for den svære situation, den enkelte befinder sig i.
Vores specialister er
Advokat Helle Hald
Advokat Kim Ørnstrup Rasmussen
Advokatfuldmægtig Asger Erik Frandsen Christensen
Advokatfuldmægtig Ibrahim Salih Bilge
Advokatfuldmægtig Ulrica Nielson
Immaterialret
Immaterialret er også kaldet IPR: Intellectual Property Rights.
SIRIUS advokater har erfaring i at håndtere alle de problemstillinger, som kan opstå, når rettigheder bliver til. For eksempel når en virksomhed eller et produkt navngives, et musikværk komponeres, et manuskript skrives, et design eller en opfindelse gøres. Vi elsker ideer, og vores tilgang til opgaven er altid både forretnings- og løsningsorienteret.
Vores rådgivning kan bestå i en analyse af, hvordan en rettighed kan håndhæves eller vedrøre overdragelse af rettigheder, men vi bistår naturligvis også, hvis der er opstået en konflikt eller en anden problemstilling om rettigheden.
Vi beskæftiger os også med løsninger i relation til markedsføringsretlige problemstillinger. Rådgivningen strækker sig fra ”do and don’t” i forbindelse med reklame til bistand i forbindelse med forbuds- og justifikationssager.
Indehavere af varemærker, designs, musik- og forfatterrettigheder, patenter og licenser oplever i stigende grad, at deres rettigheder krænkes ved ulovlig kopiering og brug i øvrigt.
Vi har gennem mange år rådgivet om, hvordan sådanne konflikter gribes an på den bedste måde, ligesom vi rådgiver om IP risk management. Vi bistår ved førelse af rets- og voldgiftssager i Danmark og EU.
Som typiske eksempler på områder og problemstillinger inden for vores speciale kan nævnes:
- Varemærker
- Ophavsret
- Medieret
- Designs
- Licenser
- Brugsmodeller
- Koncepter
- Kunstnerrettigheder
- Domænenavne
- Navnerettigheder
- Patenter
- Persondatalovgivningen
- Fotografi
- Markedsføring
Vores specialister er
Advokat Gitte Løvgren Larsen
Advokat Ida Caroline Bjerregård
Advokatfuldmægtig Asger Erik Frandsen Christensen
Insolvens
Insolvensafdelingen hos SIRIUS advokater leverer løsninger, når klienterne er involveret i situationer, der er præget af økonomiske problemer. Vi sætter os grundigt ind i klientens situation og gør vores yderste for, at klienten opnår det efter omstændighederne bedst mulige forretningsmæssige resultat – også i svære og konfliktprægede situationer.
Vi har stor erfaring på området for eksempelvis konkurs, rekonstruktion, sikring af aktiver, køb og salg af nødlidende virksomheder eller -aktiver samt med håndtering af retssager relateret til økonomiske problemer.
Den forhandlingsmæssige løsning og fokus på gode fremtidige relationer er udgangspunktet for vores løsningsorienterede tilgang til klientens udfordringer – samtidig med, at vi er klar til at tage lovgivningens tvangsmidler i anvendelse, når situationen kræver det.
Vores klienter får hjælp til eksempelvis:
- Konkursbehandling, likvidation og tvangsopløsning
- Rekonstruktionsbehandling, herunder virksomhedsoverdragelse og tvangsakkord
- Retssager f.eks. vedrørende omstødelse, erstatningsansvar, fordringsprøvelse og konkurskarantæne
- Håndtering af svig, herunder sikring af aktiver og rettigheder
- Aftaler med insolvente samarbejdspartnere
- Håndtering af insolvente virksomheder eller ejendomme
- Køb og salg af insolvente virksomheder
- Køb og salg af aktiver fra insolvente virksomheder
- Frivillige aftaler og indenretlige ordninger om håndtering af gældsforhold
- Inddrivelsesretlige forhold, herunder håndtering af komplicerede skyldnere og indsigelser
Vores specialister er
Advokat Peter-Michael Marskot Engstrøm
Advokat Joachim Ørum Petersen
Advokat Olaf Ehrenskjöld
Advokat Gülcan Sari
Advokat Farouk Hassouni
Advokatfuldmægtig Laura Madeleine Dupont
Konfliktløsning - retssager, voldgift, mediation, retsmægling og forlig
Hos SIRIUS advokater anser vi konfliktløsning som et særskilt speciale. Uanset om en tvist kan løses gennem almindelig forligsforhandling, mediation eller retsmægling, eller om voldgift eller retssag er nødvendig, har parterne krav på den ekspertise, som kun mange års daglig, praktisk erfaring kan give.
Flere af vores advokater har møderet for Landsret og Højesteret og er vant til at gennemføre komplicerede sager for alle instanser. Vi har advokater, der selv har fungeret som dommere og derigennem besidder særlig indsigt fra begge sider af podiet.
Vores omfattende erfaring i retssagsførelse giver vores klienter en sikkerhed for, at deres retssager føres bedst muligt og tilpasset den retsinstans, hvor sagen føres. Vi har gennem de senere år arbejdet på at rationalisere vores retssagsbehandling, således at retssager bliver både hurtigere og billigere at gennemføre for vores klienter.
Flere advokater fungerer endvidere som mediatorer i udenretlige konflikter og som retsmæglere ved domstolene. Vi underviser i faget på Københavns Universitet og er med til at uddanne dommere, masterstuderende og advokater i retsmægling og mediation.
Vi bruger vores erfaring til at tænke videre end selve tvisten. Vi fokuserer særligt på parternes interesser, og den situation, de skal leve med, når konflikten er overstået. Vi anser herunder bl.a. mediation og retsmægling som en af de mest brugbare processer til håndtering af et stigende antal konflikter i samfundet.
Vores navn er synonymt med kompetent konflikthåndtering, hvor vi både kan stille os til rådighed som partsrepræsentanter og som mediatorer, retsmæglere og voldgiftsdommere.
Anerkendelser
SIRIUS advokaters afdeling for Konfliktløsning, mediation og retsmægling er anbefalet af det internationalt anerkendte analyse- og ratingfirma Legal500:
“With expertise in cross-border and domestic mediation, arbitration proceedings and court litigation arising from environmental construction disputes, SIRIUS advokater also handles claims in the public utility sector, local administrative decisions and infrastructure planning litigation. The team also has notable capacity to act in employment and labour law claims including executive compensation and benefits disputes. Mediation expert Benjamin Lundström, Søren Stenderup Jensen and arbitration specialist Kurt Helles Bardeleben jointly lead the practice; Bardeleben joined the group in 2019 from DLA Piper Denmark.”
Klientcitater fra Legal500, 2020:
- ‘A very specialised team in construction law, broad competences within dispute resolution, including mediation, and professional attitude.’
- ‘Sirius advokater are expert lawyers who always take great care in meeting their clients needs – they fully understand our way of doing business. They are highly skilled and experienced in dispute resolution, and have taken numerous cases to court for us. We are fully confident that this is done in the best possible way, and we usually win! A number of the cases have been significant leading cases concerning construction law. Sirius lawyers are highly respected among judges and legal colleagues. The people at Sirius are always kind and accommodating, easy to reach and the price is reasonable.’
- ‘Deep knowledge of construction law and practices in Denmark, so they inspire confidence in their recommendations. Also, very involved in the case.’
Læs videre HER
Vores specialister er
Advokat Benjamin Lundström
Advokat Gitte Løvgren Larsen
Advokat Kim Pedersen
Advokat Kim Ørnstrup Rasmussen
Advokat Kurt Helles Bardeleben
Advokat Michael Vindfeldt (orlov)
Advokat Søren Stenderup Jensen
Advokat Aleksander Pilgaard
Advokat Janus Schädler Honoré
Advokat Jonas Kjellmann
Offentlig ret - miljøret - planret
Vi lever i en verden, hvor den offentlige regulering af borgernes og virksomhedernes forhold er tæt. Der findes regulering på EU-niveau og på statsligt og kommunalt niveau. Det kan være svært at have overblik over alle de regler, som borgere og virksomheder er bundet af.
Hos SIRIUS Advokater yder vi rådgivning om alle offentligretlige forhold. Vores juridiske rådgivning inden for offentlig ret sker med forståelse for den givne forretningsmæssige eller politiske virkelighed. Nogle af vores specialister har fået følgende skudsmål af klienter: “Outstanding advisors on strategic legal matters” og “calm under pressure and happy to give our opinion on complex matters”.
Vores erfaring gør, at vi hurtigt kan identificere og rådgive om løsningen af et offentligretligt problem. Vi har en omfattende tværgående paratviden og er derudover systematiske i vores brug af eksisterende viden.
Vi har erfaring med rådgivning om generel offentlig ret:
- Statsret – ekspropriation, statslige bevillingsregler, loves overensstemmelse med Grundloven, ytringsfrihed og reklamer mv.
- Projekterings- og anlægslove
- Forvaltningsret
- Kommunalret – kommunalfuldmagtens grænser og den kommunale styrelseslov
- Offentlighedsloven – alle spørgsmål om aktindsigt
- Persondata i det offentlige og krav til datasikkerhed
Herudover har vi en betydelig erfaring med at yde rådgivning om miljø- og planretlige forhold. Det drejer sig bl.a. om følgende:
- Miljøret – affald og forbrænding, jordforurening, godkendelsespligtig virksomhed, vandforsyning, spildevand og naturbeskyttelse
- Planret – alle typer sager i relation til planloven som bl.a. vurdering af virkninger på miljøet VVM)
- EU-regulering – vi har omfattende erfaring med EU-reguleringen på miljøområdet
- Miljø- og planret i forhold til virksomhedsoverdragelser
- Forsyningsretlige forhold – vi rådgiver om forsyningsretlige forhold inden for vand, spildevandvand, fjernvarme og -køling, elforsyning og naturgasforsyning
Endelig har vi erfaring med at føre retssager ved alle retsinstanser om offentligretlige forhold. Vi har herudover specialiseret os i at bistå vores klienter med at gennemføre administrative klagesager ved klagenævn, taksationsmyndigheder mv.
Anerkendelser
SIRIUS advokaters afdeling for offentlig ret og miljøret er anbefalet af det internationalt anerkendte analyse- og ratingfirma Legal500:
“SIRIUS advokater advises on general public law, including administrative law, environmental law and planning law. The firm also has expertise in relation to environmental law applying to agriculture and EU environmental law. The practice is headed by Søren Stenderup Jensen and Kurt Helles Bardeleben, who joined in July 2019 from DLA Piper Denmark; they advise on nature protection, regulations to fight climate change as well as on expropriation, public utilities and litigation within public law.”
Læs videre HER
Vores specialister er
Advokat Kim Pedersen
Advokat Kurt Helles Bardeleben
Advokat Michael Vindfeldt (orlov)
Advokat Søren Stenderup Jensen
Advokat Aleksander Pilgaard
Advokat Ida Caroline Bjerregård
Advokat Jonas Kjellmann
Advokat Sine Jespersgaard (orlov)
Advokat Søs Balieu Sørensen
Advokatfuldmægtig Emil Skovgaard Bak
Selskabsret og virksomhedsoverdragelse (M&A)
Vi rådgiver både mindre og større virksomheder og private equity-fonde inden for alle aspekter af M&A og selskabsretten, herunder udarbejdelse og forhandling af overdragelsesaftaler, ejeraftaler, investeringsaftaler, fortrolighedsaftaler, mandataftaler etc. Vi opretter datarum, udfører due diligence og rådgiver om selskabsstrukturer, omstruktureringer, incitaments-programmer og om børsretlige forhold og corporate governance.
Vi kan rådgive om tilrettelæggelsen af hele processen og på alle elementer heraf. I forhold til de større virksomheder kan vi også fungere som støtte til virksomhedens interne ”process management”. Vi har et omfattende netværk både i Danmark og internationalt inden for transaktions- og corporate finance-miljøet og kan også bistå med at udvælge de rette rådgivere til de relevante opgaver.
Vi har i afdelingen meget stor erfaring fra at have bistået et stort antal danske ejerledede virksomheder i forbindelse med alle typer af transaktioner samt store danske børsnoterede virksomheder og internationale selskaber og private equity-fonde med nogle af de største og mest komplicerede transaktioner i Danmark. Vi har rådgivet både ”inbound” og ”outbound” i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, fusioner, spaltninger og omstruktureringer.
For at kunne levere en målrettet og værdiskabende rådgivning for klienten lægger vi stor vægt på at kende klientens forretning, strategier samt visioner/mål, og vi bruger altid den krævede tid på at opnå den fornødne indsigt i klientens forhold.
Ingen klienter er ens, og der er ofte stor forskel på, hvilke behov en stor børsnoteret virksomhed eller en private equity-fond typisk har i forhold til en mindre ejerledet virksomhed. Vores erfaring er dog, at alle klienter, uanset om de er store eller små, får størst værdi ved en målrettet indsats af et mindre højt kvalificeret team. Som konsekvens heraf arbejder vi altid i mindre og dedikerede teams, der er sammensat, så det passer til den konkrete transaktion, og altid med fuld partner attention. Vi bestræber os på i videst muligt omfang at benytte det samme team til samme klient, for derved at sikre den mest effektive rådgivning og ”value for money”.
SIRIUS er et fuldt integreret partnerskab og vores rådgivning ydes på tværs af alle afdelinger og i fuldt samarbejde med kontorets øvrige jurister og specialeområder hvorved sikres, at vi til enhver tid leverer den rigtige og bedst mulige rådgivning på alle relevante juridiske områder. Vi har gode samarbejdsrelationer med advokater i hele verden, og vi har stor erfaring med at organisere og styre vores klienters behov for udenlandsk rådgivning.
Vores specialister er
Advokat Anders Kjær Dybdahl
Advokat Benjamin Lundström
Advokat Flemming Pristed
Advokat Joachim Ørum Petersen
Advokat Kim Pedersen
Advokat Olaf Ehrenskjöld
Advokat Peter-Michael Marskot Engstrøm
Advokat Søren Stenderup Jensen
Advokat Brian Schademan
Advokat Charlotte Emma Bonde Hansen
Advokat Gülcan Sari
Advokat Helle Nørgaard Jensen
Advokat Simon Nygaard Lyngdorf
Advokat Søs Balieu Sørensen
Advokatfuldmægtig Emil Nikolajsen Thorhauge
Advokatfuldmægtig Emil Skovgaard Bak
Advokatfuldmægtig Laura Faurholt
Advokatfuldmægtig Malahat Shahin
Skatter og afgifter
SIRIUS advokater bistår virksomheder, fonde og foreninger med rådgivning om og hjælp til førelse af skatte- og afgiftssager
Skat er ikke blot person- og selskabsskat, men også moms og andre afgifter, og har en væsentlig indflydelse på næsten alle andre områder. Skat er heller ikke kun dansk skat, men også EU-regler og domspraksis og udenlandsk national skatteret.
Skat kan efter vor opfattelse ikke betragtes isoleret; en ordentlig rådgivning – hvad enten den ligger før eller efter en given disposition – må baseres på den økonomiske og juridiske sammenhæng, hvori de skattemæssige spørgsmål befinder sig.
- Vi rådgiver med øje for alle aspekter i sagen
I rådgivningen til virksomheder om såvel opstart som omstrukturering af virksomhed benytter vi vores viden om blandt andet selskabsforhold, fast ejendom og fonds- og foreningsretten. Sammen med vores kendskab til skatte- og afgiftsretten opnår vi derigennem brugbare og kommercielle løsninger for vores kunder.
Igennem den seneste tid har SKAT iværksat en omfattende kontrol- og straffeindsats mod hovedaktionærer med ulovlige aktionærlån. Vi bistår en række virksomheder og deres ejerkreds i disse sager, der for manges vedkommende desværre ender i retten.
Strukturering af virksomhed - Fonde og foreninger
Fonde og foreninger er om noget en hjørnesten i dagliglivet i Danmark
SIRIUS advokater dækker stort og småt, fra det almennyttige til det kommercielle. For alle disse meget forskelligartede foreninger gælder foreningsretten, som er uskreven og bygger på sædvane og praksis. Foreningsretten kræver derfor stor erfaring og indlevelse i foreningskulturen. SIRIUS advokater kan bistå med dannelse af foreninger, vedtægter, strukturovervejelser, sammenlægning af foreninger samt de særlige forhold, som drift i foreningsform kan medføre.
Fonde udgør, især inden for det almennyttige område, et alternativ eller supplement til foreningen, også hvor der ønskes et samspil mellem skatte- og momsreglerne med de forskellige muligheder for skatte- og/eller momsfritagelse ved almenvelgørende og almennyttige aktiviteter. Samtidig giver det mulighed for at give støtte, hvor det kan gøre en forskel. SIRIUS advokater har medvirket til stiftelse, strukturering og opløsning af en række erhvervsdrivende- og almene fonde, vi administrerer flere fonde, ligesom vi har relevante erfaringer fra bestyrelsesarbejde på området.
Entreprise og Infrastruktur
Afdelingen for Entreprise og Infrastruktur ledes af partnerne Tina Ortega og Kim Ørnstrup Rasmussen. Afdelingen beskæftiger sig med byggeri samt med infrastruktur indenfor særligt jernbanesektoren.
Indenfor byggeri bistår vi både bygherrer, entreprenører og tekniske rådgivere. Vi yder rådgivning i alle byggeriets faser, herunder
Kontraktindgåelse
Udarbejdelse af entreprisekontrakter og rådgiveraftaler, samt gennemførelse af udbud.
Under byggeriet
Rådgivning og forhandling ved uenigheder og uforudsete forhold, herunder i forhold til forsinkelse, ekstraarbejder, konkurs, samt fejl og mangler i byggeriet.
Tvister
Gennemførelse af retssager, voldgiftssager, hurtige afgørelser, mediation/mægling og syn og skøn.
Indenfor infrastruktur bistår vi bl.a. med indkøb af tog og udskiftning af jernbaneinfrastruktur, og afdelingen har stor viden om de projekter, der i disse år rulles ud på den danske jernbane. Vi yder rådgivning i alle sammenhænge, herunder
Kontraktindgåelse
Udarbejdelse af togkontrakter, vedligeholdelsesaftaler og underleverandøraftaler samt gennemførelse af udbud.
I kontraktfasen
Rådgivning og forhandling ved uenigheder i kontraktfasen, herunder i forhold til fortolkning af kontrakten, forsinkelse og ekstraarbejder.
Tvister – gennemførelse af retssager og voldgiftssager.
Vores specialister er
Advokat Tina Ortega
Advokat Kim Ørnstrup Rasmussen
Advokat Kurt Helles Bardeleben
Advokat Thomas Grønkær
Advokat Michael Vindfeldt (orlov)
Advokat Niels Kristian Bach Juhl
Advokat Janus Schädler Honoré
Advokat Sarah Kathrine Strøm Pedersen
Advokat Josephine Bosse Lorentsen
Udbudsjurist Asger Møller Nielsen
Advokatfuldmægtig Mads Høxbro
Advokatfuldmægtig Daniel Petersen
UDBUD-, KONKURRENCE- OG IT RET
Udbudsret
Håndtering og gennemførelse af udbud er efterhånden en forudsætning for de fleste aftaler med offentlige myndigheder og offentligretlige organer.
Uanset om man er ordregiver eller tilbudsgiver, er det derfor nødvendigt at sikre sig, at formelle regler bliver overholdt undervejs i udbudsprocessen. Selv små fejl kan medføre store konsekvenser.
Det udbudsretlige område er i konstant udvikling og er gennem årene blevet væsentlig mere kompleks. Det kræver derfor stor viden og erfaring at navigere i udbudsrettens regler og undgå de juridiske faldgruber.
SIRIUS advokater har stor erfaring med alle juridiske aspekter i relation til håndtering og gennemførelse af udbud. Vi bistår derfor klienter i alle udbuddets faser både i relation til udbud efter udbudsloven, tilbudsloven samt forsyningsdirektivet, herunder:
- Bistand ved valg af udbudsform både efter de EU-retlige og de nationale udbudsregler
- Bistand ved udarbejdelse eller kvalitetssikring af udbudsmateriale, herunder udbudsbetingelser, kravsspecifikationer samt kontrakter
- Bistand i forbindelse med kvalitetssikring af tilbud fra tilbudsgivere, herunder gennemgang af kontrakt og bilag.
- Bistand i forbindelse med udbudsprocessen, herunder i forbindelse med spørgsmål og svar, evaluering og tildeling af kontrakter
Vores specialister på området har derudover stor erfaring med at føre udbudssager ved Klagenævnet for Udbud samt ved de civile domstole.
I forbindelse med gennemførelse af udbudsprocesser er det desuden et krav, at udbuddet gennemføres digitalt. SIRIUS advokater tilbyder derfor et digitalt udbudssystem, der kan hjælpe dig som ordregiver med at effektivisere udbudsprocessen samt sikre opfyldelse af gældende lovkrav, herunder GDPR-lovgivningen.
Med SIRIUS Procurement får du adgang til:
- En platform, der med fuld integration til EU’s TED-database understøtter samtlige faser i udbudsprocessen, herunder håndtering af dialog med tilbudsgiverne under udbuddet,
- Adgang til SIRIUS paradigmer, bl.a. standardudbudsbetingelser, kontraktskabeloner, herunder Entreprisekontrakter, rådgiverkontrakter og IT-kontrakter, mv.
- Fuld varetagelse af udbudsprocessen fra SIRIUS advokaters side, med input fra dig som indkøber til kravspecifikationen, tildelingskriterier mv.
En nærmere beskrivelse af SIRIUS Procurement finder du HER.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig i en indkøbsproces, kontakt os på udbud@siriusadvokater.dk eller telefon 8888 8585.
Konkurrenceret
Det konkurrenceretlige område er komplekst, og kræver dyb viden for at undgå at overtræde disse regler, hvilket ofte er behæftet med høje sanktioner og bødestraf.
Hos SIRIUS advokater har vi en bred erfaring med rådgivning om konkurrencelovgivningen.
Du får således kompetent rådgivning om blandt andet de konkurrenceretlige regler i forhold til virksomhedsovertagelser samt rammerne for samarbejder, herunder distributionsaftaler og konsortier samt indgåelse af joint ventures.
Vi har desuden stor erfaring med at samarbejde med konkurrencemyndigheder, herunder ift. fusionssager og sager om virksomheders dominerende stilling på et marked. Vi har derfor også erfaring med at opnå konkurrencemyndighedernes godkendelse af fusioner, hvis en virksomhedsovertagelse kræver dette.
Vores rådgivning omfatter både forebyggelse af konkurrenceproblemer og verserende konkurrencesager. Vi hjælper din virksomhed med at udarbejde compliance-programmer for at overholde reglerne. Vores eksperter er klar til at træde til, hvis virksomheden får besøg af konkurrencemyndighederne ved et såkaldt “Dawn Raid”.
Offentlig IT
Hos SIRIUS advokater har vi stor erfaring med at rådgive både offentlige myndigheder og it-leverandører om de juridiske udfordringer i relation til konkrete IT-kontrakter.
Vi har i løbet af årene bl.a. rådgivet i et stort antal IT-udbud, og vores kompetencer er både inden for de traditionelle IT-systemudbud og de mere specialiserede områder, herunder agile kontrakter, hostingaftaler og Public Cloud-løsninger.
Vi har især stor erfaring med at rådgive IT-leverandører i forbindelse med IT-udbud, hvor vores specialister har fokus på at belyse faldgruber og opmærksomhedspunkter i udbuddet.
Hos SIRIUS advokater får du således kyndig bistand til at udarbejde kontraktgrundlag, herunder bilag til kontrakten, udarbejde og kvalitetssikre udbudsmateriale og tilbudsmateriale. Vi bistår også i forbindelse med de konkrete kontraktforhandlinger.
Som offentlig myndighed eller offentlig virksomhed bistår vi dig med at udarbejde og kvalitetssikre udbudsmaterialet, herunder:
- Udarbejde eller gennemgå IT-kontrakten
- Gennemgå og kvalitetssikre kravspecifikationen
- Udarbejde eller gennemgå bilag til IT-kontrakten, herunder databehandleraftaler
- Udarbejde eller gennemgå udbudsbetingelser
Er du leverandør, som byder på offentlige kontrakter, hjælper vi dig bl.a. med at:
- Kvalitetssikre tilbud på offentlige IT-kontakter, herunder ift. databehandleraftaler
- Afklare spørgsmål og svar vedrørende IT-kontrakter mv.
- Deltage i forhandlinger vedrørende IT-kontrakter
- Udarbejde back-to-back-aftaler med underleverandører
Udover at levere juridisk rådgivning inden for it-udbud, herunder som certificeret it-advokat, samarbejder vi bredt med andre konsulenter, såvel proceskonsulenter som tekniske konsulenter, om at udarbejde kravspecifikationer, serviceaftaler (SLA) m.v. ved udarbejdelse af udbudsmaterialer.
VORES SPECIALISTER ER
Advokat Flemming Pristed
Advokat Kim Ørnstrup Rasmussen
Advokat Kurt Helles Bardeleben
Advokat Michael Vindfeldt (orlov)
Advokat Thomas Grønkær
Advokat Tina Ortega
Advokat Marc Walther Hansen
Advokat Christian H. Nødskov Pedersen
Advokat Niels Kristian Friis Juhl
Advokat Sarah Kathrine Strøm Pedersen
Advokatfuldmægtig Asger Møller Nielsen