Med introduktionen af AB 18 i 2019 blev der indført et krav om, at parterne først skal forsøge selv at løse en tvist ved forhandling, inden en voldgiftssag, sag om hurtig afgørelse eller mægling/mediation mv. kan indledes ved Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg. Dette krav om tvungen forhandling omtales i praksis som løsningstrappen og findes i AB 18 § 64.
Formålet med løsningstrappen er at formå parterne til selv at søge en løsning på tvister, da parternes egen løsning typisk vil være både hurtigere og billigere end gennemførelse af fx en voldgiftssag. For at sikre at parterne rent faktisk forsøger selv at løse tvisterne, er iagttagelsen af løsningstrappen gjort til en egentlig forudsætning for, at tvisten kan søges løst gennem de muligheder, der er ved Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg. Voldgiftsnævnet vil således afvise sagen, hvis ikke løsningstrappen er iagttaget.
Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg har tidligere slået fast, at kravet om forudgående forhandling også gæl-der for modkrav, der nedlægges under en sag, men bortset herfra er praksis vedrørende betingelsen om iagttagelse af løsningstrappen yderst sparsom. Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg har imidlertid den 9. au-gust 2023 truffet en afgørelse om netop dette spørgsmål.
Den konkrete afgørelse
Sagen vedrørte en tvist om blandt andet manglende betaling og forsinkelse mellem en underentreprenør og en hovedentreprenør, hvor SIRIUS advokater den 16. juni 2023 havde indleveret klageskrift på vegne af underentreprenøren.
Hovedentreprenøren anmodede om, at sagen blev afvist med henvisning til, at løsningstrappen ikke var iagttaget.
Forud for indleveringen af klageskriftet havde tvisten i sensommeren 2022, efter anmodning fra hoveden-treprenøren, været forsøgt løst ved mediation med deltagelse af både bygherren, hovedentreprenøren og underentreprenøren. Da det ikke lykkedes at løse tvisten ved mediation, havde underentreprenøren og hovedentreprenøren efterfølgende flere forhandlinger, senest i maj 2023, i hvilken forbindelse begge parter fremsatte forligstilbud. Parternes mailkorrespondance vedrørende det sidste forligsmøde med en overordnet beskrivelse af de fremsatte forligstilbud blev forelagt Voldgiftsnævnet til brug for nævnets vurdering af, om løsningstrappen var iagttaget.
Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg fandt efter en ”samlet og konkret vurdering”, hvor nævnet blandt andet lagde vægt på, at der havde været gennemført mediation, samt på at der efterfølgende havde været afholdt møder mellem parternes administrerende direktører, hvor der var fremsat konkrete forligstilbud, ikke at der var grundlag for at afvise sagen.
SIRIUS advokaters bemærkninger
Voldgiftsnævnets kendelse af 9. august 2023 bekræfter, at kravet i AB 18 § 64 om forudgående forhandling skal tages alvorligt af parterne, og at Voldgiftsnævnet faktisk vil afvise sager, hvis ikke løsningstrappen er iagttaget.
Kendelsen viser også, at Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg foretager en grundig vurdering af, om løsnings-trappen er iagttaget og i den forbindelse efter omstændighederne også vil lægge vægt på, hvordan forhand-lingerne er foregået. Det bliver interessant at se, om Voldgiftsnævnet også vil slå ned på de tilfælde, hvor en part har anmodet om forhandlinger alene med henblik på at opfylde de formelle krav i AB 18 § 64, men uden reel vilje til rent faktisk at søge tvisten løst. Nævnets bemærkning om, at afgørelse blev truffet efter en ”samlet og konkret vurdering”, kunne tyde på det – i hvert fald i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at der ikke har været reel forhandlingsvilje.
Det er derfor SIRIUS advokaters anbefaling, at en part, der ønsker at benytte sig af de muligheder for tvist-løsning, der er ved Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg, både sikrer sig dokumentation for, at der er anmodet om forhandling efter løsningstrappen, og sikrer sig dokumentation for, at der rent faktisk har været gen-nemført realitetsforhandlinger om tvisten, fx i form af mødereferater.
Kravet om forudgående forhandlinger gælder ikke efter AB 92, men det er SIRIUS advokaters anbefaling, at parterne også ved AB 92-kontrakter forsøger at løse tvister ved forhandling, da dette er både hurtigere og billigere samt sikrer er bedre samarbejde efterfølgende.
Løsningstrappen
Ifølge AB 18 § 64, stk. 1, skal en tvist søges afklaret og forligt ved forhandling mellem parternes projektle-dere senest fem dage efter anmodning fra én af parterne. Såfremt tvisten ikke bliver forligt, er det næste skridt ifølge bestemmelsens stk. 2 at søge tvisten forligt mellem parternes ledelsesrepræsentanter senest fem dage efter udløbet af fristen i stk. 1. Hvis tvisten stadig ikke bliver forligt, skal ledelsesrepræsentanter-ne drøfte det næste skrift til løsning af tvisten. Her har de valget mellem mediation/mægling, hurtig afgø-relse og voldgift. Det er et krav, at forhandlingsproceduren i AB 18 § 64, stk. 1 og 2, skal være gennemført, inden dette skridt tages.
