Har du et udpræget servicegen, trives i et uformelt arbejdsmiljø, og har du lyst til at lære om HR-drift? Så er du måske lige netop den studentermedhjælp til HR, vi går og leder efter i SIRIUS advokater.
Vi er et dynamisk og nytænkende advokatkontor med en flad struktur. Vi arbejder med en række udvalgte specialer, hvor vi bestræber os på at være blandt de bedste i branchen. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor alle spiller en vigtig rolle, og hvor humøret er højt – også når vi har travlt. Vi vægter et højt fagligt niveau, engagerede medarbejdere og en god omgangstone. Samtidig prioriterer vi, at vi har det sjovt med vores arbejde. Hos SIRIUS er der et stærkt ønske om at behandle hinanden ordentligt, give plads til familieliv og være en ansvarlig spiller i det omgivende samfund. SIRIUS har fokus på at agere professionelt og menneskeligt både indadtil og udadtil.
Opgaverne vil være en bred palet af administrative supportopgaver, hvor du vil komme i berøring med forskelligartede opgaver inden for almindelig HR-drift, herunder bl.a. rekruttering og hele medarbejderrejsen. Du vil også komme til at udføre opgaver i forbindelse med vores HR-årshjul og deltage i planlægning/afvikling/opfølgning af events, der støtter op omkring vores kultur og værdier.
Læs det fulde stillingsopslag og søg her. Vi glæder os til at møde dig.