Der stilles flere og flere juridiske krav til bæredygtighed og ESG, og hos SIRIUS advokater oplever vi et stigende rådgivningsbehov inden for bæredygtighed og ESG hos vores klienter. Der er kommet regler om bæredygtig virksomhedsdrift, bæredygtige investeringer og finansiering, bæredygtigt byggeri, rapporteringskrav m.v. – og der kommer flere til i den nærmeste fremtid.
SIRIUS advokater har længe været specialiseret indenfor plan- og miljøret og byggeri. Vi har også ført – og fører – nogle af de mest markante retssager på miljø- og bæredygtighedsområdet. I de seneste år er den finansielle sektor også blevet tæt reguleret på bæredygtigheds- og ESG-området, og SIRIUS advokater rådgiver klienter om bl.a. bæredygtige investeringer og ”greenwashing”.
Oprettelsen af det nye speciale er således en samling af allerede eksisterende viden hos SIRIUS advokater. Formålet er at tilbyde vores klienter ét samlet tilbud inden for bæredygtighed og ESG. Partner og advokat på området, Flemming Pristed, fortæller om specialet: ”Bæredygtighed og ESG er den mest markante mega-trend på det juridiske område i mange år. Det påvirker næste alle vores klienter. Vi har allerede unik specialist-viden på området, som vi ønsker at styrke og udvikle til glæde og gavn for vores klienter. Derfor opretter vi nu et egentligt speciale inden for bæredygtighed og ESG.”
Find mere information om specialet og SIRIUS’ specialister her.