SIRIUS advokater inviterer til webinar om entreprenørens arbejdsgaranti tirsdag den 13. april 2021.
Der holdes oplæg om AB-reglerne om arbejdsgarantien, praktiske problemer forbundet med arbejdsgarantien, og endelig vil der være særlig fokus på bygherrens udfordringer i lyset af nyeste praksis om nedskrivning af arbejdsgarantien i forbindelse med entreprenørens konkurs og afholdelse af stadeforretning.
Oplægsholderne på webinaret er advokat Marc Walther Hansen og advokat Janus Schädler Honoré.
Nyeste praksis om entreprenørgarantier
Højesteret forholdt sig i 2018 til spørgsmålet om nedskrivning af en arbejdsgaranti efter en (under)entreprenørs konkurs. Senest har en nyere sagkyndig beslutning forholdt sig til samme spørgsmål.
I begge tilfælde blev stadeforretningen sidestillet med aflevering i relation til nedskrivning af arbejdsgarantien.
Hvis en stadeforretning i enhver henseende sidestilles med en afleveringsforretning, vil dette have den konsekvens, at arbejdsgarantien bliver nedskrevet til 10%, inden bygherren har fået staderapporten, og dermed inden bygherren reelt har haft mulighed for at fremsende sin udbetalingsanmodning. Denne retsstilling er svær at forene med hensynet bag arbejdsgarantien.
Webinarets indhold
Oplægget på webinaret vil omhandle blandt andet:
- De grundlæggende regler i AB 92 § 6 og AB 18 § 9 om entreprenørens arbejdsgaranti, herunder form, størrelse, nedskrivning mv.
- Praktiske problemstillinger i forbindelse med f.eks. konkurs og ophævelse
- Nedskrivning af arbejdsgarantien før seneste praksis på området
- Nedskrivning af arbejdsgarantien i lyset af seneste praksis
- Udfordringer som følge af seneste praksis samt løsningsmuligheder
Tid og sted
Webinaret afholdes tirsdag den 13. april 2021 kl. 9:00-10:00 via Microsoft Teams.
Tilmelding
Tilmelding skal ske til arrangement@siriusadvokater.dk senest 11. april 2021. Du vil modtage en særskilt invitation med link til Microsoft Teams.
Deltagelse er gratis.