I september offentliggjorde Advokatrådet en ny vejledning til advokater og en guide til borgere om advokatundersøgelser. Vejledningen er målrettet advokater og har til formål at skabe klare rammer for advokatundersøgelser og skabe tydelighed omkring advokatens rolle i sådanne undersøgelser. Guiden er imidlertid målrettet borgeren og har til formål at oplyse omkring advokatundersøgelser som værktøj, men også at gøre borgeren opmærksom på de rettigheder, som borgeren har i forbindelse med en advokatundersøgelse.
Advokatundersøgelser bliver i højere og højere grad anvendt til at klarlægge et bestemt forløb og har vist sig at være et stærkt værktøj til kulegravningen af en sag, inden et eventuelt ansvar skal placeres. Debatten i medierne har imidlertid vist, at der mangler viden om, hvad advokatundersøgelser er og indenfor hvilken ramme, advokaten udfører dem.
Den nye vejledning til advokater har således til formål at beskrive, hvad advokater har af pligter, og derudover hvad der kan betragtes som best practice i arbejdet med advokatundersøgelser. Vejledningen skal dermed også medvirke til at skabe klare og mere opdaterede rammer for advokater, når de udfører advokatundersøgelser.
Den nye vejledning sætter bl.a. fokus på:
- De overvejelser, som advokaten skal gøre sig, inden denne påtager sig opdraget
- Hvilket indhold kommissoriet skal have
- Håndtering og behandling af personoplysninger
- Håndtering af de oplysninger, som indsamles i forbindelse med undersøgelse
- De involverede og berørtes rettigheder
- Forhold vedrørende konklusioner, afrapportering og offentliggørelse
Advokatrådet har udover vejledningen og guiden også indført særlige bestemmelser om advokatundersøgelser i de advokatetiske regler med virkning fra 1. september 2022.
Advokatundersøgelsen som værktøj
Vejledningen sætter fokus på det helt principielle og essentielle spørgsmål om, hvorvidt en advokatundersøgelse er det bedste værktøj til at løse det behov, som en opdragsgiver konkret har.
I vejledningen lægges det til grund, at advokater er særligt uddannet til og har erfaring med at kunne indsamle og bedømme en stor mængde information og ud fra det fastlægge et begivenhedsforløb eller et faktum, og eventuelt foretage en retlig vurdering på baggrund heraf.
Det slås i vejledningen fast, at såfremt undersøgelsen ikke omfatter nogle af disse elementer, så bør advokaten overveje, om undersøgelsen i stedet bør udføres på anden måde end ved en advokatundersøgelse. Ligeledes anføres det, at advokaten også bør overveje, om der – hvis advokaten beslutter at påtage sig sagen – er behov for at inddrage andre fagkompetencer end advokatens (for eksempel en revisor, IT-kyndig, psykolog, arbejdsmiljøekspert eller andre faggrupper).
I tråd med de advokatetiske regler forpligter vejledningen endvidere advokaten til at overveje, hvorvidt der kan opstå interessekonflikter i forbindelse med advokatundersøgelsen samt sikre, at tidsplanen og de økonomiske rammer for advokatundersøgelsen er forsvarlige og realistiske.
Kommissoriets betydning
I medfør af vejledningen bør advokaten sikre, at kommissoriet, som danner fundamentet for advokatundersøgelsen, indeholder tilstrækkelige oplysninger, så der ikke senere opstår tvivl om advokatens opdrag eller processen for undersøgelsen.
I vejledningen understreges endvidere, at det af kommissoriet bør fremgå, om der er tale om en uvildig advokatundersøgelse, og hvordan undersøgelsen i så fald lever op til betingelserne herfor. Særligt dette punkt kan synes som en selvfølgelighed, men henset til de strenge krav om fuldstændig uafhængighed, som knytter sig til uvildighedsbegrebet, vurderes det kærkomment, at dette – samt de opstillede kriterier for netop uvildighedsbegrebet – har fundet vej ind i vejledningen.
Krav om objektivitet og saglighed
En advokatundersøgelse bliver udført på grundlag af eksisterende skriftligt materiale, skriftlige indberetninger, som er indhentet til brug for advokatundersøgelsen, og/eller interviews med berørte og involverede.
Det er essentielt for advokatundersøgelsen, at advokaten i forbindelse med oplysningen af undersøgelsen optræder sagligt og objektivt og ikke medvirker til at undertrykke oplysninger, som kan have betydning for tredjemands retsstilling. Det er således helt afgørende for en hensigtsmæssig udførelse af en advokatundersøgelse, at der er transparens om de vurderinger, der ligger til grund for konklusionerne.
Desuagtet at det er advokatens grundlæggende opgave at varetage klientens interesser, slås det i vejledningen således fast, at advokaten dog samtidig besidder en rolle i samfundet, som indebærer, at vedkommende også skal fremme retfærdighed og modvirke uret. Advokaten pålægges endvidere den opgave at sikre, at opdragsgiver ikke medvirker ved udfærdigelsen af bevisvurdering eller konklusioner, da det kan rejse spørgsmål om undersøgelsens karakter.
Forholdet til berørtes og involveredes rettigheder
I vejledningen stilles skarpt på advokatens ansvar i forhold til at sikre berørte og involverede relevant mulighed for at varetage deres interesser som led i gennemførelsen af advokatundersøgelser.
Advokatens ansvar i denne forbindelse understreges af, at Advokatrådet i tillæg til vejledningen har udarbejdet en guide til de personer, som på den ene eller anden måde måtte være inddraget i en advokatundersøgelse. Så meget desto mere må der formodes at hvile et skærpet ansvar på advokaten i forhold til løbende – og igennem hele undersøgelsesforløbet – at sikre de pågældende personers interesser som led i gennemførelsen af en advokatundersøgelse.
Således slås det i vejledningen fast, at advokaten også i forbindelse med sin afrapportering bør være yderst opmærksom på forholdet til berørte og involveredes rettigheder. Hvis advokaten i sin afrapportering agter at komme med konklusioner, som kan være til ugunst for den berørte, bør advokaten inden den endelige afrapportering af advokatundersøgelsen til opdragsgiver således give den berørte lejlighed til at udtale sig om de faktiske og eventuelt retlige forhold, som advokaten agter at lægge til grund vedrørende den berørte.
Særligt fokus på advokatens bevisvurdering
En advokatundersøgelses konklusioner er advokatens vurderinger til brug for opdragsgivers videre overvejelser. Det slås i vejledningen fast, at der bør redegøres nøje for vurderingerne, herunder de tvivlsspørgsmål af bevismæssig karakter, som måtte være til stede ved foretagelsen af vurderingerne.
Således fremhæves det specifikt i vejledningen, at advokaten i sin afrapportering bør redegøre for, hvis der er andre forhold – for eksempel snævre økonomiske, tidsmæssige rammer eller manglende adgang til oplysninger – som har haft betydning for de foretagne vurderinger, ligesom advokaten bør være eksplicit omkring, at advokatens vurderinger ikke har karakter af en afgørelse.
Forholdet til andre regelsæt
I vejledningen understreges kravene til, at advokaten løbende i undersøgelsesprocessen skal forholde sig til de databeskyttelsesretlige regler (særligt efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven) og andre for undersøgelsen relevante regler, f.eks. whistleblowerloven.
Derved understreges vigtigheden i tilstedeværelsen af ikke blot kompetencer inden for selve det område, som er genstand for undersøgelsen, men ligeledes andre tværfaglige og juridiske discipliner, som advokaten er forpligtet til at iagttage som led i undersøgelsen.
Hos SIRIUS advokater har vi stor erfaring med gennemførelse af advokatundersøgelser, og vi rådgiver om alle aspekter og stadier forbundet hermed.
Gennemførelse af advokatundersøgelser kan være af væsentlig og indgribende betydning for de involverede og berørte parter, og vi anser det som vores fornemmeste opgave at indgå i tæt dialog med vores klienter om rammerne for gennemførelse af en advokatundersøgelse, herunder om en undersøgelse er det rigtige værktøj i den konkrete situation.
Vil du vide mere:
