Den 25. februar 2021 fremsatte Justitsministeriet ”Lov om beskyttelse af whistleblowere”, der nu er sendt i høring. Formålet med lovforslaget er at gennemføre det såkaldte whistleblowerdirektiv, der skal være implementeret i medlemsstaterne senest i december måned 2021.
Overordnet indebærer lovforslaget, at alle offentlige og private arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning. Fysiske personer, som er omfattet af lovforslaget, skal kunne indberette alvorlige overtrædelser og alvorlige forhold til whistleblowerordningen. Lovforslaget giver whistleblowere en vis beskyttelse mod sanktioner, såfremt whistlebloweren havde en rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger om overtrædelser var nødvendige for at afsløre forholdet.
WEBINAR OM WHISTLEBLOWERORDNINGER MANDAG DEN 12. APRIL 2021 KL. 14.00-15.00
SIRIUS advokater afholder webinar om det nye lovforslag, de forskellige muligheder for etablering af whistleblowerordninger mv. Webinaret afholdes af advokat Helle Nøhr Larsen, SIRIUS advokater. Du finder invitationen til webinaret HER.
Hvem er ”whistleblower”?
Det fremgår af lovforslaget, at begrebet ”whistleblower” dækker over en fysisk person, som indberetter eller offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse med personens arbejdsrelaterede aktiviteter. Begrebet omfatter dermed arbejdstagere, frivillige, praktikanter, selvstændigt erhvervsdrivende, medlemmer af direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet eller det tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed mv. Også medarbejdere ved arbejdsgiverens samarbejdspartnere, kunder mv. er omfattede af begrebet.
Hvilken beskyttelse har whistlebloweren?
En whistleblower, som lever op til betingelserne i lovforslaget, nyder den beskyttelse, at personen ikke ifalder ansvar, såfremt whistlebloweren havde en rimelig grund til at antage, at indberetningen eller offentliggørelsen af de pågældende oplysninger var nødvendig for at afsløre forholdet. Hvis en whistleblower alligevel oplever repressalier eller sanktioner mv. i forbindelse med, at denne har foretaget indberetning, så har whistlebloweren krav på en godtgørelse. Godtgørelsesniveauet følger niveauet i ligebehandlingsloven og afhænger af de konkrete repressalier. Arbejdsgiveren skal godtgøre, at eventuelle repressalier ikke skyldtes whistleblowerens indberetning. Bevidste, urigtige indberetninger kan medføre bødestraf.
Hvad kan der indberettes om?
Af lovforslaget fremgår det, at der kan indberettes om overtrædelser af EU-retsakter, love eller andre retsakter, der er omfattet af anvendelsesområdet for det bagvedliggende direktiv, der omhandler beskyttelse af personer, som indberetter overtrædelser af EU-retten samt indberetninger, der i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige, alvorlige forhold. Lovforslaget har ved at medtage ”alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold” udvidet anvendelsesområdet i forhold til det bagvedliggende direktiv, og dette indebærer at blandt andet sexchikane og anden grov chikane er omfattet af anvendelsesområdet.
Hvem har pligt til at oprette whistleblowerordninger?
Juridiske enheder (arbejdsgivere) med 50 eller flere beskæftigede, der har eget CVR-nummer, skal etablere en intern whistleblowerordning, hvor personer, som er omfattet af loven, skal kunne indberette om lovovertrædelser eller øvrige, alvorlige forhold enten skriftligt og/eller mundtligt. Hvis whistlebloweren ønsker et fysisk møde, skal dette være muligt.
Arbejdsgivere i den private sektor, der har 50-249 beskæftigede kan dele ressourcer vedrørende modtagelse af indberetninger og de eventuelle undersøgelser, der kan være, som følge heraf.
Private arbejdsgivere med 50-249 medarbejdere skal ifølge lovforslaget senest den 17. december 2023 etablere den lovpligtige whistleblowerordning.
Hvem skal behandle indberetninger?
Behandlingen af indberetningerne skal ske af en upartisk person eller afdeling hos virksomheden mv., og behandlingen kan også lægges ud til en ekstern samarbejdspartner, herunder eksempelvis advokater. De, der behandler indberetninger, skal blandt andet være underlagt tavshedspligt vedrørende de behandlede oplysninger, fortrolighed om identiteten på whistlebloweren og personer nævnt i indberetningen mv. Ifølge lovforslaget er det op til den enkelte arbejdsgiver, hvorvidt den etablerede whistleblowerordning giver whistleblowere mulighed for fuld anonymitet ved indberetning under ordningen.
Datatilsynets whistleblowerordning
Udover kravet om at arbejdsgivere skal etablere en intern whistleblowerordning (som eventuelt håndteres af en ekstern samarbejdspartner), så skal Datatilsynet etablere en ekstern ordning, der som supplement til arbejdsgivernes egne ordninger vil modtage og behandle indberetninger. Whistleblowerordningen ved Datatilsynet skal give mulighed for anonym indberetning. Der er ikke krav om, at en whistleblower skal bruge arbejdsgiverens ordning først – men der opfordres i loven til, at indberetning så vidt muligt sker under arbejdsgiverens ordning.
Har du brug for hjælp?
SIRIUS advokater bistår med etablering af flere whistleblowerordninger og den efterfølgende behandling af indberetningerne. SIRIUS advokater bistår både med sparring om de forskellige muligheder for whistleblowerordninger, de nødvendige politikker, databehandleraftaler mv. Vi rådgiver herunder om eventuel etablering af anonyme whistleblowerordninger via eksterne leverandører af de nødvendige it-systemer. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere, så er du velkommen til at kontakte advokat Helle Nøhr Larsen, SIRIUS advokater.
